FSC har indført en ny varemærkelicensaftale (TLA) fra den 20. januar 2022. Derfor skal indehavere af eget FSC-certifikat (individuel FSC-certificering), der ansøger om ny eller fornyet certificering, underskrive den nye TLA.
Varemærkelicensaftalen er et juridisk dokument, som fastlægger forholdet mellem FSC og certifikatindehaveren. Den giver organisationer med FSC-certifikat ret til at bruge FSC’s varemærker til både produktmærkning og reklamebrug. De specifikke regler for certifikatindehaverens brug af FSC-varemærkerne er anført i “Krav til certifikatindehaveres brug af FSC-varemærkerne”.
Certificeringsorganer som Preferred by Nature kan nu kun tildele FSC-certificering eller gencertificering, mår deres klient har indgået den nye TLA. De nye regler gælder kun for individuelle indehavere af FSC-certifikater, og ikke gruppe- og multi-site-certificeringer.
FSC reviderer regelmæssigt TLA’en for at gøre den i overensstemmelse med de seneste lovkrav og for at sikre, at integriteten og troværdigheden af FSC-certificeringsordningen opretholdes og beskyttes.
Den nye FSC TLA fastsætter nye regler, der forbedrer FSC’s muglieder for at straffe og/eller blokere organisationer, der fremsætter falske påstande. Den er også opdateret for at sikre overensstemmelse med GDPR, den europæiske lovgivning om databeskyttelse.
Underskrivelse af den nye aftale
Certifikatindehavere kan underskrive den nye TLA elektronisk i FSC Certification Portal.
I forbindelse med de forventede certificeringsfornyelser, vil Preferred by Nature kontakte indehaverne af egne FSC-certifikater for at hjælpe dem med at overholde FSC’s nye krav og give dem retningslinjer for den nye FSC TLA afsluttende procedure. Certifikatindehaverne vil modtage en invitation til at aktivere deres FSC Connect-konto og logge in på FSC Certification Portal for at underskrive den nye TLA.
Vores team står til rådighed for at besvare alle spørgsmål om dette nye FSC-krav og yde dig støtte i alle faser af hele processen.
Du kan også tjekke FSC’s sektion med Ofte Stillede Spørgsmål for at få flere oplysninger.