Forstå lovens krav og få et godt grundlag for at arbejde videre med din due diligence proces.
Dette korte kursus er relevant for dig, hvis:
- Du har behov for viden om tømmerlovgivning. Få en god forståelse af kravene i EU's tømmerforordning eller tilsvarende lovgivning i USA og Australien, og forstå, hvad de betyder for din virksomhed.
- Du er klar til at gå skridtet videre. Du har måske allerede en god forståelse af lovens krav, og har nu brug for know-how til at udbygge dit system, så det matcher kravene.
- Du er i fuld gang med due diligence, men oplever udfordringer. Hvis du finder det svært at arbejde med due diligence er du ikke alene! Du kan på kurset få vores eksperters svar på konkrete spørgsmål, som er opstået undervejs i din proces, og feedback på din generelle tilgang til due diligence. Det hjælper dig med at sikre, at dit system og procedurer er på linje med lovens krav.
Kursets indhold
Lær om:
- De vigtigste krav i EU's tømmerforordning og evt. anden lovgivning.
- Hvordan du omsætter due diligence teori til praksis.
- Hvordan du kan udvikle en plan for din egen due diligence proces.
Kursets præcise indhold kan tilpasses til jeres situation. Din situation og viden om emnet er udgangspunktet.
Vi anbefaler at kurset delvist behandler virkelige eksempler fra jeres egen kontekst. Det giver en bedre læringsproces, når vi kan diskutere problemstillinger ud fra jeres egen virkelighed.
Samtidig får I en bedre forståelse af, hvad due diligence betyder i praksis for din virksomhed. .
Hvem bør deltage?
Det afhænger af formålet med kurset. Hvis du ønsker at sætte EU's tømmerforordning på dagsordenen internt og skabe bred forståelse af jeres arbejde for at overholde den, kan det være relevant at involvere en bredere kreds af medarbejdere. Hvis formålet er at diskutere konkrete, tekniske aspekter og udfordringer, anbefaler vi at kurset begrænses til medarbejdere, der har direkte ansvar for processen.
Det kan også være en idé at invitere udvalgte leverandører med på kurset, hvis de spiller en vigtig rolle i din due diligence proces.
Form og varighed
Kurset kan være internetbaseret eller I kan vælge at afholde det hos jer. Vi tilbyder kurset på mange sprog.
Kurset varer typisk to-fire timer, afhængig af dit behov.
Bestil et LegalSource Intro kursus
Kontakt os, hvis du vil høre nærmere eller bestille et LegalSource Intro kursus på [email protected]
Bemærk: Vi afholder jævnligt åbne kurser og informationsdage om lovlighed. Hold øje med kommende kurser i vores event-kalender eller få besked om nye kurser gennem vores nyhedsbrev.