Videnskabelige testteknikker til identifikation af arter og verifikation af råvarers geografiske oprindelse kan være et effektivt redskab til at hjælpe bestræbelserne på at standse skovrydning, bremse ulovlig hugst og handel og reducere de efterfølgende negative virkninger på vores klima.
Den Europæiske Unions nye Forordning om Skovrydning (EUDR) forsøger at dæmme op for forbruget af produkter, der stammer fra forsyningskæder, som er forbundet med skovrydning eller skovforringelse.
Forordningen gælder for syv nøglevarer, herunder træ, kvæg, kakao, kaffe, palmeolie, soja og gummi – samt for nogle afledte produkter, herunder chokolade, læder, trækul, møbler, trykte papirprodukter og flere kemiske produkter, der er fremstillet af palmeolie. Disse råvarer og produkter anses af EU for at være stærkt forbundet med skovrydning og tab af biodiversitet på verdensplan.
Et af hovedkravene i den nye forordning er, at Operatørerne (generelt EU-baserede virksomheder, der importerer eller eksporterer disse råvarer eller produkter til eller fra EU) skal levere geolokaliseringsdata for oprindelsen – samt dato og tidspunkt for høst eller produktion – for hvert relevant produkt, der markedsføres på EU-markederne.
På grund af de fleste forsyningskæders kompleksitet er det ofte en udfordring at bekræfte produkternes oprindelse eller, i tilfælde af træprodukter, at få nøjagtige oplysninger om de høstede arter. Utilstrækkelige sporingsmekanismer og traditionelle papirbaserede systemer fører ofte til fejlidentifikation – og muligvis svigagtig overførsel af information – vedrørende arter og oprindelse. Denne mangel udfordrer organisationernes evne til at bestemme risici, identificere potentielle lovovertrædelser eller vurdere, om et produkt kan være forbundet med skovrydning eller skovødelæggelse.
Videnskabelig testning og træprodukter
Videnskabelig testning kan hjælpe virksomheder med at få mere at vide om oprindelsen af skovrisikovarer. Når det f.eks. kommer til tømmer, bruger virksomhederne forskellige videnskabelige testteknikker til at verificere både oprindelse og art.
”For tømmer det videnskabelige testteknikker vigtige, da de støtter Operatørerne på to måder. For det første hjælper disse teknikker med at verificere slægten eller arten af det træ, der indgår i produkterne. For det andet kan andre verificere en leverandør eller underleverandørs påstande om høstens oprindelse”, forklarede David Hadley, Direktør for Preferred by Nature’s Regulatory Impact Programme.
Referencedata
Muligheden for at gennemføre sådanne videnskabelige test er afhængige af, at der er relevante referencedata til rådighed, som prøverne kan testes i forhold til. World Forest ID, en amerikansk nonprofitorganisation, arbejder på at oprette et omfattende globalt gelokaliseret referencebibliotek for træ og andre skovrisikovarer. I januar 2023 havde organisationen allerede indsamlet mere end 22.000 prøver fra 167 arter og 31 lande.
For at få mere viden om brugen af referencedatabaser og videnskabelige testteknikker talte vi med Victor Deklerck, Forskningsleder for World Forest ID Programme ved Royal Botanic Gardens, Kew, som er en af hovedpartnerne i World Forest ID.
Victors ekspertise ligger inden for teknikker til verifikation af træarter og oprindelse, dataanalyse, trævidenskab og skovbrug. Han leder World Forest ID-forskningsholdet med hensyn til at vurdere nye retsmedicinske teknikker til undersøgelse af træ samt optimering og kombination af eksisterende teknikker ved hjælp af kunstig intelligens (AI). Vores diskussion var især fokuseret på teknikker til træ, selv om nogle af disse teknikker også kan anvendes på andre skovrisikovarer.
“En referencedatabase giver os mulighed for at teste ukendte træprodukter i forhold til et eksisterende datasæt for at verificere påstande om art og oprindelse,” sagde Victor.
”Hvis et referencedatasæt er let tilgængeligt, kan vi hurtigt få fat i dataene. Vi kan sammenligne det og indsamle de nødvendige informationer og fakta. Det vil være en udfordring at foretage sammenligningen og indsamle de nødvendige oplysninger, hvis referencedatasættet om en bestemt træart eller et potentielt oprindelsesområde ikke er tilgængeligt,” forklarede Victor.
Fordelen ved videnskabelig testning er, at den giver et redskab til at bekræfte – eller i det mindste validere – leverandørernes påstande om oprindelsen og arten i et produkt, når de sammenlignes med et referencedatasæt.
For eksempel: “hvis et produkt hævdes at komme fra Finland, men vi har ikke nogen referencedata fra Finland, vil det være meget vanskeligt at konkludere, om det kan eller ikke kan komme fra Finland. Det samme er tilfældet med andre arter. Hvis et produkt hævdes at være af rød eg, men vi har ikke nogen referencedata for rød eg, vil vi aldrig kunne foretage en sammenligning. Derfor er referencedata så vigtige,” tilføjede Victor.
“Vi har brug for flere testcentre og laboratorier med passende faciliteter til at gennemføre test samt investeringer til at støtte muligheden for at anvende flere videnskabelige og maskinbaserede teknikker,” tilføjede Victor.
Metoder til testning af træ
Der findes flere videnskabelige teknikker. I det følgende beskrives de mest almindeligt anvendte teknikker:
Træanatomisk Analyse til artsidentifikation. Denne Teknik er baseret på forskelle i træets anatomiske karakteristika. For at identificere slægten og i visse tilfælde også arten.
Fordelene er bl.a., at den er billig og hurtig at udføre, og at den kan give en generel indikation af den pågældende artsgruppe.
Begrænsningerne omfatter den potentielle manglende evne til at bestemme den specifikke art samt det faktum, at det tager lang tid at erhverve træanatomisk ekspertise, og at denne ekspertise er i tilbagegang.
Den anden teknik er også baseret på anatomi, men er baseret på mønstergenkendelse. Den bruger billeder af træets anatomiske overflade og kunstig intelligens til at sammenligne dem med en billeddatabase.
Den næste teknik er DNA-Analyse. DNA-stregkodning kan bruges til at identificere arten, og DNA-fingeraftryk, populationsgenetik og fylogeografi kan bruges til at bestemme træets oprindelse.
- Fordelen her er, at DNA-Analyser har kapaciteten til at bestemme bade art og oprindelse, selv om de to fremgangsmåder er forskellige.
- Begrænsningen ved denne metode er, at det på grund af DNA-nedbrydning efter forarbejdning kan være vanskeligt at få levedygtigt DNA ud af et træprodukt. Efterhånden som teknologien udvikler sig, bliver dette dog mindre og mindre et problem.
Stabil Isotopforholdsanalyse (SIRA) er en anden teknik til at verificere træets høstoprindelse SIRA er baseret på den variation, der forekommer i stabile isotopforhold for visse grundstoffer i trævævet som følge af bl.a. geografisk placering, forskellige klimatiske forhold og metabolisk fraktionering.
- Denne teknik fungerer godt, når det er nødvendigt at verificere høstens oprindelse, men den kan ikke anvendes til at bestemme arter.
- Den største ulempe ved denne teknik er omkostningerne pr. test og den indledende investering i maskinopsætning.
En anden teknik, DART-TOF Massespektrometri, gør det muligt at identificere arter på grundlag af metabolitterne i træet.
- Denne superhurtige metode har den ulempe, at de indledende omkostninger ved køb af maskinen er høje, men når du først har maskinen, er driftsomkostningerne ret lave. En af de store fordele ved denne teknik er, at der kun er behov for en lille prøve (en splint) til analyse.
Der findes også andre teknikker, f.eks. Analyse af Sporstoffer. Denne teknik er baseret på opsamling af de sporstoffer, der optages i en organisme fra f.eks. jorden.
Udfordringer og vejen frem
Den begrænsede tilgængelighed af referencedatabaser og den begrænsede kapacitet i kommercielle og statsejede testcentre samt manglen på relevante forskningsinstitutioner og laboratorier til at administrere disse teknikker på rutinemæssig basis er nogle af de vigtigste udfordringer, når det gælder en bredere udbredelse af testteknikker.
For at kunne verificere et produkts identitet og oprindelse, inden det afsendes, er det vigtigt, at vi opbygger lokal kapacitet og viden i eksportlandene, ikke kun i Europa og USA, men også i Afrika, Latinamerika, og Asien og Stillehavsområdet.
Jo kortere en forsyningskæde er, jo lettere er det at spore den og finde frem til tilfælde af fejlidentifikation af arter eller falske oprindelsesangivelser. Derfor er håbet for fremtiden, at vi vil få større kapacitet på verdensplan til at foretage test for at sikre gennemsigtige og sikre træforsyningskæder, sagde Victor.
Vi organiserer et webinar om videnskabelige testmetoder, der hjælper virksomheder med at overholde krav såsom EU's Forordning om Skovrydning den 28. april 2023. For at registrere dig til dette gratis webinar, klik her.
The European Commission (donor) is not responsible for any claims or views presented in this material. The European Commission's support for the production of this publication does not constitute endorsement of the contents which reflect the views only of the authors, and the Commission cannot be held responsible for any use which may be made of information contained therein.
