FSC, PEFC og SBP har foretaget risikovurderinger og givet afklaringer om tømmer fra Rusland og Hviderusland.
Den nuværende situation i Ukraine har resulteret i fejlslagne og/eller manglende audits for at sikre forsyningskædens integritet i de berørte lande. Efter gennemgang af integritetsrisici og/eller høring af lokale interessenter har certificeringsordningerne besluttet sig for følgende foranstaltninger:
Forest Stewardship Council (FSC):
- Certifikater, som tillader salg eller markedsføring af FSC-certificerede produkter skal suspenderes i Rusland og alle FSC-certifikater vil blive opsagt i Hviderusland. Alle indkøb af ikke-certificerede skovprodukter fra de to lande vil blive blokerede. Det betyder, at når denne suspension/opsigelse og blokale træder i kraft, kan træ og andre skovprodukter ikke længere indkøbes som FSC-certificerede eller controlled fra Rusland og Hviderusland med henblik på at indgå i FSC-produkter overalt i verden. Den effektive dato, hvor certifikater skal være suspenderet i Rusland og opsagt i Hviderusland, er 8. april 2022.
- Skovforvaltnings- (FM) certifikatindehavere i Rusland kan dog beholde deres FM-certificering aktive.
- FM/CoC-certifikatindehavere i Rusland kan beslutte at reducere deres certifikationsområde til FM, før 8. april 2022, for at beholde deres FSC-certificeringsstatus.
- FSC vil ikke opkræve et årligt administrationsgebyr (AAF) for disse suspenderede certifikater i løbet af deres suspension.
- FSC har justeret sine krav for at håndhæve beslutningen om at afvise FSC-certificeret eller controlled material fra Rusland og Hviderusland og har udsendt FAQs for at vejlede de berørte virksomheder og andre virksomheder, der indløber fra Rusland og Hviderusland.
Programme for the Endorsement of Forest Certification (PEFC): PEFC har klassificeret tømmer fra Rusland og Hviderusland som 'konflikt-tømmer'. Denne klassifikation er gyldig i de næste 6 måneder.
- PEFC-CoC-standarden anser ‘konflikt-tømmer’ for at være en ‘kontroversiel kilde’. Det betyder, at tømmer fra Rusland og Hviderusland ikke kan bruges i PEFC-certificerede produktgrupper.
- Ingen tømmer i Rusland og Hviderusland kan blive solgt som PEFC-certificeret i den givne tid.
- Alle PEFC Skovforvaltnings- og CoC-certifikater i Rusland og Hviderusland forbliver dog aktive.
- Tilgå PEFC's FAQs om tømmer fra Rusland og Hviderusland
her.
Sustainable Biomass Program (SBP): SBP certifikater i Rusland og Hviderusland vil blive suspenderet fra 8. april 2022. . Det betyder, at når denne suspension bliver aktiv, kan træbiomasse ikke længere blive indkøbt som SBP-certificeret i Rusland og Hviderusland. Se venligst SBP’s FAQs for mere information.
Assurance Services International (ASI)
- ASI, der er tilsynsorgan for FSC- og SBP-ordninger, har besluttet midlertidigt at suspendere det geografiske omfang af Rusland for alle certificeringsorganer, herunder os, inden for de næste 6 måneder. Fra den 15. marts 2022 må vi ikke udstede nye certifikater eller indgå nye aftaler om FSC- og SBP-certificeringer i Rusland. Det er heller ikke tilladt at tilføje lokaliteter/gruppemedlemmer eller at udstede udvidelser af anvendelsesområdet for eksisterende certifikater. Vi kan dog stadig udføre overvågnings- og re-certificeringsaudits samt reducere omfanget for eksisterende FM/CoC-certifikater til FM i Rusland, indtil yderligere meddelelse fra ASI og/eller FSC eller SBP.
- Før konflikten i Ukraine havde ASI fjernet Hviderusland fra det geografiske område for FSC- og SBP-akkreditering.
FSC har bekræftet, at det materiale, som har forladt CoC-systemet (solgt og afsendt) af relevante suspenderede eller opsagte certifikatindehavere eller det tilsvarende kontrolsystem for ikke-certificerede leverandører før 8. april 2022, stadig kan blive brugt i FSC-certificerede produkter og bære FSC-anprisninger. Se de relaterede Rådgivningsnoter fra FSC her.
Vi er aktivt i kontakt med vores påvirkede klienter i Hviderusland og Rusland, og andre lande for at informere dem om konsekvenserne for deres virksomhed og certificeringsstatus, samt give den nødvendige assistance.
Vores lovlighedsteam har også udviklet retningslinjer for lovligheden af tømmer, som stammer fra Rusland og Hviderusland, for virksomheder, som for øjeblikket indkøber tømmer fra disse lande. Besøg venligst denne side igen, da vi snart udgiver disse retningslinjer.
I mere end to årtier har Preferred by Nature samarbejdet med interessenter, herunder virksomheder, samfund, organisationer og civilsamfundet i Ukraine, Hviderusland og Rusland for at fremme bæredygtige praksis, især i skovsektoren. Vi har i øjeblikket 28 fuldtidsmedarbejdere baseret i disse tre lande, sammen med et netværk af lokale entreprenører. Vores team har indtil videre certificeret over 50 millioner hektar af skov der.
Vores største prioritet har været at støtte vores kollegaers sikkerhed og deres familier. Vi føler med vores kunder, partnere og alle, der er fanget i denne situation. Vi slutter os til så mange andre og håber på fred i regionen og en bedre fremtid for os alle.
Rusland tegner sig f.eks. for 15% af de globale træressourcer. Denne krise vil derfor få vidtrækkende konsekvenser for den globale træforsyningskæde og for bevaringsindsatsen.
Vi vil fortsat overvåge situationen, og vores teams, der betjener kunder i over 108 lande, er parate til at støtte og rådgive virksomheder, der er involveret i forsyningskæden for tømmer eller træprodukter, om at søge alternative indkøbsløsninger i lyset af den forestående afbrydelse af forsyningskæden fra Rusland og Hviderusland. Du er velkommen til at kontakte vores nærmeste kontor eller en af vores lokale medarbejdere
her.