Den seneste rapport om Tilstanden af Verdens Skove2022 fra FAO (Food and Agriculture Organization) fremhæver også de tre veje til at opnå grøn genopretning og tackle miljøkriser og tab af biodiversitet; standsning af afskovning og bevarelse af skove; genopretning af ødelagte områder og udvidelse af landbrugsskovbrug; samt bæredygtig udnyttelse af skove og opbygning af grønne værdikæder. 

Ifølge World Resources Institute Report 2017 er det faktisk sådan, at for hver $1, der investeres i genopretning af nedslidte skove, skabes der anslået $7-30 i økonomiske fordele. Selv om fordelene opvejer omkostningerne, mangler der hvert år omkring $300 milliarder til finansiering af landskabsrestaurering.

Tag træplantning som et eksempel: Antallet af plantede træer bruges ofte som en resultatindikator for genopretningsprojekter. Men det ignorerer ofte det faktum, at mange af disse træer måske ikke overlever i det lange løb. Der er flere problemer forbundet med dette, f.eks. at plante de rigtige træer på de rigtige steder, at tage sig af træerne, efter at de er plantet, og at finde ud af, hvad der forårsagede forringelsen i første omgang, herunder sociale og økonomiske behov. Hvis dette ikke planlægges, implementeres og overvåges korrekt, kan det resultere i, at genplantningsindsatsen ikke opfylder sine mål. Det internationale samfund har opfordret til, at dette spørgsmål tages op på seriøs og koncentreret vis.

I de seneste år er der blevet iværksat flere initiativer, herunder Bonn Challenge, som blev startet i 2011 og har til formål at dække 350 millioner hektar inden 2030. Initiativet 20x20 blev lanceret samme år med det mål at nå 50 millioner hektar i 2030. En anden indsats er Trillion Trees initiativet, som blev indledt i 2016 og har til formål at opnå en global vision om en billion træer inden 2050.

De hidtidige fremskridt har dog været beskedne. Det er derfor vigtigt, at vi nøje overvåger, hvad der sker, og hvordan det sker, samt hvordan vi kan udfylde eventuelle huller, der måtte være. Derfor er det vigtigt med løbende overvågning og adgang til nøjagtige data og oplysninger. Det kan gøres ved at indføre omfattende overvågnings- og evalueringssystemer. 

For nylig i maj samledes verdens skovbrugssektor i Korea med Seoul Forest Declaration. Gruppen opfordrede også indtrængende til fortsat udvikling og anvendelse af innovative teknologier og mekanismer for at muliggøre evidensbaseret beslutningstagning om økosystemer. 

For at støtte dette har Preferred by Nature udgivet en opdateret version af Standarden for Økosystemgenopretning til overvågning og rapportering. Standarden giver en ramme, der ikke kun hjælper med at tage hensyn til miljømæssige hensyn, men også til behovene i det sociale perspektiv, som er en afgørende komponent for ethvert genopretningsprograms succes. 

Standarden for Økosystemgenopretning – et sæt sociale og miljømæssige retningsgivende principper til evaluering af genopretningsindsatsen 

Denne globale Standard fokuserer på vurderingen af økosystemgenopretningens ydeevne på feltniveau i tropiske, tempererede og boreale biomer. Da processen evalueres af en tredjepart, vil den give en uafhængig vurdering af projektets genopretningsindsats. 

Spaniens AlVelAl er et projekt til genopretning af økosystemer, der er rettet mod mere end 1.000.000 hektar i flere regioner i det sydøstlige Spanien, som omfatter forskellige økosystemer, herunder store områder med nedbrudt jordbund med betydelig tørke. Konsortiet af partnere startede projektet i 2017, og de har fået tilsagn om finansiering af projektet i mindst 20 år for at nå de langsigtede mål. At blive verificeret i forhold til Standarden hjælper derfor AlVelAl med at skabe gennemsigtighed og ansvarlighed med hensyn til nuværende aktiviteter og langsigtede mål, og med at kommunikere dette blandt sine interessenter.  

“For AlVelAl har det været et stort skridt at opnå verifikation i forhold til Preferred by Nature’s Standard for Økosystemgenopretning – med hensyn til tillid til vores samarbejdspartnere og finansiører. Det er en bekræftelse af det store arbejde, som organisationen og dens medlemmer har udført i syv år,” siger Elvira Marín, AlVelAl Projektkoordinator.

Bæredygtigt landbrug er også en af komponenterne i AlVelAl-projektet. De er gået sammen med lokale partnere for at genoprette jordkvaliteten og fremme bæredygtig arealanvendelse inden for landbrugssektoren i hele området.

“Med den voksende betydning og indsats for genopretningsinitiativerne har finansiører, investorer og andre interessenter brug for metoder til at spore succesen”, siger Mateo Cariño Fraisse, Programchef for Arealanvendelse hos Preferred by Nature.

“I det seneste år har vi været meget glade for at se projekter i flere lande og økosystemer som mangrover, skove, tørre områder, landbrugsarealer osv. bruge denne Standard og evalueringsprocessen til at hjælpe dem med at kommunikere om deres arbejde,” tilføjer Mateo. 

Standarden giver en praktisk, konsistent, stringent og effektiv måde at vurdere og overvåge den miljømæssige, sociale, økonomiske og tekniske ydeevne af igangværende økosystemgenopretningsindsatser i marken på alle skalaer. Dette gør det muligt at påvise resultater og adaptive forvaltning på en effektiv og virkningsfuld måde. 

Berea College i USA er omgivet af en frodig skov, som ejes af instituttet. De har gennemført genopretningsaktiviteter i dele af den 9.122 hektar store skov. Dette sker primært for at genoprette blandede ege- og fyrreskove og oprindelige græsarealer. Kollegiet anvender en kombination af træplantning med indfødte arter, foreskrevet afbrænding, berigelsesplantning med ege- og fyrretræarter og tilhørende udtynding eller frigørelsesaktiviteter for at fremme væksten af de ønskede arter. Kollegiet burger Standarden for Økosystemgenopretning til at kontrollere, om deres økosystemgenopretning går i den rigtige retning – under hensyntagen til de sociale og miljømæssige forhold i genopretningsområderne.

Standarden er unik, fordi den lægger vægt på at involvere lokalsamfund og kulturer, som ofte holdes uden for programmer, der mest fokuserer på at plante træer.

CAF El Alamo, en organisation dedikeret til miljøbeskyttelse i Chiles centrale region, har udviklet en integreret forvaltningsmetode, der respekterer bæredygtig udnyttelse af jord, vand og levende ressourcer delt af skovene. De burger også Standarden til at forbedre deres aktiviteter, ikke kun på forvaltningsniveau, men også i forbindelse med vigtige sociale og miljømæssige spørgsmål.

Under hensyntagen til socioøkonomiske karakteristika

Økosystemgenopretning er en proces, hvor man hjælper med at genoprette et økosystem. Standardovervågning og evaluering gennem inddragelse og deltagelse af lokalsamfundet er imidlertid nøglen til genopretningsprojekter. 

Standarden for Økosystemgenopretning blev for nylig anvendt i Eden Projects’ genplantningsinitiativ i Mahajanga. Mangroveflodmundinger langs Madagaskars kyst var beskadiget, forvandlet til mudderflader og var sårbare over for flere klimatiske risici. Projektet startede i 2007 med hjælp fra lokalsamfundet og deres indsats i et område, hvor regeringen er den juridiske ejer. I løbet af lidt over ti år har deres indsats i Mahajanga resulteret i en blomstrende mangroveskov – og sunde vandøkosystemer er også vendt tilbage. Verifikationsprocessen i forhold til Standarden giver også Eden Projects ny viden om, hvordan de kan forbedre deres genopretningspraksis. 

Økonomiske, sociale og samfundsmæssige overvejelser kan ikke ignoreres i forbindelse med en vellykket økosystemgenopretning. Dette kan føre til en blanding af tilgange, der omfatter foranstaltninger til at frembringe produkter eller økosystemtjenester, som er værdifulde for lokalsamfund eller virksomheder fra starten – eller endog senere i genopretningscyklussen. Sådanne økonomiske og sociale resultater sikrer typisk genopretningsindsatsens bæredygtighed.

Samarbejde med små landbrugere og lokalsamfund 

At sætte små landbrugere og lokalsamfund i centrum for denne standard er et nøgleprincip. Da disse grupper utilsigtet marginaliseres af mange projektudviklere og certificeringsordninger, giver standarden dem anvisninger på, hvordan de kan forbedre deres praksis, få udbytte af deres genopretningsindsats og fortsætte og opretholde deres arbejde under processen og også efter projektets afslutning. Alt dette er fastsat på en fleksibel måde for at hjælpe med at styrke grupperne gennem hele processen. 

Dette er tilfældet med to af de seneste lokalsamfundsledede projekter, der er blevet auditeret. Det første i Bolivia, hvor fællesskabets ejerskab var afgørende for at standse forringelse forårsaget af f.eks. skovbrande i Chiquitanía, og det andet er i Kenya, hvor god forvaltningspraksis spillede en vigtig rolle for at opnå kontrolleret græsning i Maasai Mara-landskabet. 

Den seneste version af Standarden for Økosystemgenopretning er blevet udgivet af Preferred by Nature i 2022. Find flere oplysninger om standarden her. 

For at få mere at vide om feltevalueringen af Økosystemgenopretning kan du kontakte:
Mateo Cariño Fraisse
Programchef for Arealanvendelse
E-mail: [email protected]