Rainforest Alliance, ejeren af Rainforest Alliance Sustainable Agriculture-ordningen, har besluttet at indstille alle nye forretningsaktiviteter på det russiske marked indtil videre.
Rainforest Alliance vil derfor suspendere alle certificeringsaudits og verificeringsaudits, certificeringer af forsyningskæder og nye licensaftaler om brug af Rainforest Alliance Certified™-seglet for enheder, der ikke var en del af et af Rainforest Alliance-certificeringsprogrammerne før den 24. februar 2022. Det betyder, at systemet indtil videre ikke vil acceptere nye ansøgninger om Rainforest Alliance-certificering.
Rainforest Alliance vil desuden ikke gennemgå nye anmodninger om godkendelse af illustrationer til brug af seglet på produkter, der distribueres i Rusland. Denne beslutning gælder for alle nuværende certifikatindehavere, der opererer i landet.
Suspensionen af de ovennævnte aktiviteter træder i kraft med øjeblikkelig virkning.
“Rainforest Alliance mener, at beskyttelse og fremme af menneskerettigheder er et ansvar, som deles af alle aktører inden for ansvarlig forretning, og vi tager vores rolle i den forbindelse meget alvorligt. Rainforest Alliance er imod alle handlinger, der overtræder den humanitære folkeret: Den eskalerende krig i Ukraine og de omkringliggende lande udgør en katastrofal humanitær og miljømæssig krise, og vores tanker går til alle, der er blevet ramt af den igangværende konflikt”, skrev Rainforest Alliance i meddelelsen, der blev offentliggjort den 9. juni 2022.
Som certificeringsorgan godkendt af Rainforest Alliance vil Preferred by Nature fortsat overvåge og vurdere situationen, efterhånden som den udvikler sig, og give opdateringer om de vigtigste udviklinger og/eller beslutninger fra ordningerne til de berørte virksomheder.