Følg vejledningen og linkene herunder for at finde lokalt tilpassede FSC skovstandarder, .
Bemærk: yderligere FSC-standarder og dokumenter end dem, der er vist her, kan i visse tilfælde være relevante for dit certifikat. Det gælder eksempelvis, hvis du indgår i gruppecertificering eller hvis dit certifikat skal omfatte skovens ikke-tømmer produkter. Se flere standarder og dokumenter her.
Når du indgår i et certificeringsforløb hos NEPCon, hjælper vi dig med at afklare hvilken type af certificering, der passer bedst for dig, og med at få overblik over, hvilke regler der gælder for din ejendom.
Den danske FSC-Standard
FSC-skovcertificering i Danmark skal ske i henhold til den nationale danske FSC-Standard. Bemærk: Standarden fås på dansk og engelsk. I tilfælde af evt. uoverensstemmelser mellem de to versioner er det den engelske, der gælder. Den danske FSC-skovstandard er under revision. Se mere om processen her.
Download standarden på engelsk (officiel version)
FSC-godkendte nationale og regionale skovstandarder
FSC International Center har godkendt en række nationale eller regionale FSC skovstandarder. Baseret på FSC's Principper og Kriterier, bliver standarderne udviklet gennem inkluderende multi-interessentprocesser. Hvor der findes regionale eller nationale FSC-standarder for et land, gennemfører vi alle FSC's skovevalueringer mod disse krav.
Find og download nationale FSC-godkendte standarder (vælg "National Standard" under dokumenttype)
I lande, hvor der ikke anvendes FSC-godkendte skovstandarder, anvender vi vores egne udviklede interimstandarder. Disse er baseret på vores egen generiske standard og er udviklet i en multi-interessent proces.